onsdag den 2. februar 2011

Vinterbilleder




Alleen tager sig nu smuk ud også om vinteren. Det hjalp gevaldigt den blev stynet, for siden er der ikke væltet flere træer. Nu skal vi så "bare" have plantet nye popler hvor der er huller.




 
Vi bruger cirka 20 kg solsikkefrø plus nødder, korn, og et hav af fedtkugler om måneden på de vilde fugle. Det koster og det sviner, men det er alle pengene og oprydningen værd, vi har et hav af fugle på besøg. Musene kommer så også, men det værdsætter så vores ugler og nok også kattene. Fasanerne kommer også jævnligt og laver  fine spor i sneen.



Planteskolen er i dvale om vinteren, men vi kan se at der allerede er flere planter der så småt begynder at tage sig sammen til at skulle skyde, så nu være det ikke længe før vi går i gang med at fjerne alle de gamle blade og rydde op for vinteren. Noget nær alle planter står ude om vinteren. Nogle få som Crocosmia der ikke bryder sig om for meget vand i potterne kommer i drivhuset.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar