tirsdag den 22. november 2011

Tegneserietræet og de andre sjove

På denne årstid lægger man rigtig mærke til træerne med det sjove, mærkelige og anderledes udseende. Hos os har vi f.eks. en korkelm som vi i mange år har kaldt for et tegneserietræ fordi det var helt og aldeles fladt som - et tegneserietræ. De sidste par år er der dog sket lidt mere og det ligner efterhånden et rigtigt træ.  Det skulle blive pænt højt, men det er helt fint. Det skulle også sætte en mængde rodskud men det er ikke noget vi har set endnu.

Barken er helt fantastisk og træet er nu så stort at vi begynder at kunne bruge dets grene i dekorationer.

Vi er så også så heldige at have en gigantisk stor troldhassel som vi sidste år begyndte at stamme op da den står klos op af huset og skyggede en del. Den er nok cirka 4 meter høj efterhånden og næsten lige så bred.  Husk lige størrelsen hvis du skal til at plante en ! Den skal så i år have den sidste beskæring så den bliver til et harmonisk træ. Den giver de herligste nødder i ganske store mængder og fuglene elsker dens tætte krone. Den har ikke smidt bladene endnu i år men her er et billede fra et par år siden hvor der var kraftig rimfrost.


5 kommentarer:

  1. Korkelm det var da et fantastisk træ, det skal nok på ønskelisten. Smukke grene.
    Jeg vidste ikke, at troldnød gav nødder, det var en interessant oplysning.
    Vh
    Lisbeth

    SvarSlet
  2. Jo masser af nødder faktisk og de smager godt. Jeg ved ikke om det har noget med alder at gøre men vores troldhassel er nok over 20 år gammel. Lise

    SvarSlet
  3. Det er meget forskelligt,hvor hurtigt Troldhaslen begynder at give nødder og hvor mange.
    Nogle afstamninger giver meget, andre næsten ingen.
    Er Korkelmen podet giver den ingen rodskud. Er den på egen rod breder den sig temmeligt meget.
    Ha' en god weekend.
    Anne Marie

    SvarSlet
  4. Tusind tak Anne Marie for kommentaren, og også en god weekend til dig.

    For dem der ikke kender Anne Marie, så er hun vores ynglings 'træ pusher' Hun har et hav af spændende og usædvanlige træer og buske i sin planteskole. Så besøg hendes hjemmeside hvis du tør :-) http://www.loenbaek.dk/

    SvarSlet
  5. Så er vores korkelm i hvert fald på egen rod - og meget irriterende!

    Jeg fik en lille en af en kollega for en del år siden, og det ærgrer mig da en del nu...

    SvarSlet